Når installationsprogrammet starter, så mødes du med en opstartsskærm. Tryk Enter for at starte, eller læs instruktionerne for andre opstartsmetoder og parametre (se Afsnit 5.3, “Opstartsparametre”).
Efter et stykke tid vil du blive spurgt om at vælge sprog. Brug piletasterne til at vælge et land og tryk på Enter for at fortsætte. Så vil du blive spurgt om at vælge dit land, med valgmuligheder der inkluderer lande hvor dit sprog tales. Hvis det ikke er på den korte liste, er en længere liste med alle landene i verden også tilgængelig.
Du bliver måske spurgt om at bekræfte dit tastaturlayout. Vælg standarden med mindre ud ved bedre.
Læn dig nu tilbage mens Debians installationsprogram registrerer dit udstyr, og indlæser resten af installationsaftrykket.
Nu vil installationsprogrammet prøve at detektere dit netværksudstyr og opsætte netværk med DHCP. Hvis du ikke er på et netværk eller ikke har DHCP, så vil du få mulighed for at konfigurere netværket manuelt.
Oprettelsen af netværket efterfølges af oprettelsen af brugerkonti. Som standard bliver du spurgt om at angive en adgangskode for administratoren “root” og information nødvendig for at oprette en normal brugerkonto. Hvis du ikke angiver en adgangskode for brugeren “root” vil denne konto blive deaktiveret, men pakken sudo vil blive installeret senere for at aktivere at administrative opgaver kan udføres på det nye system. Som standard vil den første bruger oprettet på systemet få lov til at bruge kommandoen sudo til at blive administrator (root).
Det næste trin er at indstille dit ur og tidszone. Installationsprogrammet vil forsøge at kontakte en tidserver på internetet for at sikre at uret er indstillet korrekt. Tidszonen er baseret på dit landevalg tidligere og installationsprogrammet vil kun spørge hvis et land har flere zoner.
Nu er det tid til at partitionere dine diske. Først får du mulighed for automatisk at partitionere enten et helt drev eller tilgængelig ledig plads på et drev (se Afsnit 6.3.4.2, “Vejledt partitionering”). Hvis anbefales for nye brugere eller alle som har travlt. Hvis du ikke ønsker at bruge automatisk partitionering så vælg fra menuen.
På den næste skærm vil du se din partitionstabel, hvordan partitionerne vil blive formateret, og hvor de vil blive monteret. Vælg en partition for at ændre eller slette den. Hvis du udførte automatisk partitionering, så bør du være i stand til at vælge /
. For yderligere detaljeret information om hvordan partitionsprogrammet anvendes så se Afsnit 6.3.4, “Partitionering og valg af monteringspunkt”; appendikset Appendiks C, Partitionering for Debian har mere generel information om partitionering.
Nu formaterer debian-installer
dine partitioner og starter med at installere basissystemet, hvilket kan tage lidt tid. Dette følges af installationen af en kerne.
Det grundlæggende system som blev installeret tidligere er en fungerende, men meget minimal installation. For at gøre systemet mere funktionelt, så giver det næste trin dig mulighed for at installere yderligere pakker ved at vælge opgaver. Før pakker kan installeres skal apt
konfigureres, da dette program definerer hvorfra pakkerne vil blive hentet. Opgaven “Standardsystem” vil blive valgt som standard og bør normalt installeres. Vælg opgaven “Skrivebordsmiljø” hvis du ønsker at have et grafisk skrivebord efter installationen. Se Afsnit 6.3.6.2, “Valg af og installation af programmer” for yderligere information om dette trin.
Det sidste trin er at installere en opstartsindlæser. Hvis installationsprogrammet registrerer andre operativsystemer på din computer, så vil de blive tilføjet til opstartsmenuen og du får besked.
debian-installer
vil nu fortælle dig, at installationen er færdig. Fjern cd-rommen eller et andet opstartsmedie og tryk på Enter for at genstarte maskinen. Den bør starte op i det netop installerede system og give dig mulighed for at logge ind. Dette er forklaret i Kapitel 7, Start op i dit nye Debian-system.
Hvis du har brug for yderligere information om installationsprocesse, så se Kapitel 6, Brug af Debian-installationsprogrammet.